The How Of Happiness: A Practical Guide To Getting The Life You Want

Front Cover
Penguin, Dec 20, 2007 - 288 pages
'The How of Happiness' is about how to find lasting happiness - how to become and remain a happier person. Based on scientific research and trials, this book charts new territory in popular psychology.

What people are saying - Write a review

User Review - Flag as inappropriate

Hvad gør julen egentlig godt for? Af Jørgen Bo Christensen Offentliggjort 24.12.07 kl. 03:00 Ifølge den moderne lykkeforskning er der noget, der tyder på, at der findes en forbindelse mellem julens budskab og menneskers generelle livslykke, skriver studenterpræst. Hvad er egentlig formålet med julen? Det spørgsmål har mindst to svar. Man kan give et kulturelt og almenmenneskeligt svar, der lyder, at de traditionelle sammenkomster er en måde at holde vintermørket og det endeløse gråvejr ud på. For hver bid af anden og for hvert tømt snapseglas rykker man nogle sekunder tættere på lyset. Men man kan også give et kirkeligt svar, der påstår, at vi fejrer jul, fordi der med Jesu fødsel er kommet fred og en stor glæde til Jorden. For hver julesalme der synges og for hver velsignelse der modtages, bliver man mere og mere glad og fredfyldt. Så enten fejrer man jul for at holde den kedsommelige vinter ud, eller også gør man det for at blive lykkelig. Nu er det selvsagt forenklet at stille tingene sådan op; i første omgang må det imidlertid siges at være indlysende, at jo mere menneskers liv er præget af glæde og fred, jo bedre holder vi også vinteren ud. Det springende punkt er blot, om julebudskabet reelt kan gøre os mere lykkelige. Videnskabelig forskning Ifølge den moderne lykkeforskning er der noget, der tyder på, at der findes en forbindelse mellem julens budskab og menneskers generelle livslykke. Det er især i USA, at der foregår en seriøs, videnskabelig lykkeforskning. En af de centrale skikkelser i denne forskning er psykologen Sonja Lyubomirsky, der er professor ved Stanford University. Hun har i samarbejde med andre udviklet metoder til undersøge, hvad der betinger et menneskes livslykke. Hvad består den i? Kan den ændres over tid og blive større og mere bæredygtig? Og hvorfor har den materielle velstandsstigning, som man har oplevet i USA siden Anden Verdenskrig, ikke gjort befolkningen generelt mere lykkelig? Nød og ulykke Kort fortalt peger Lyubomirskys og andres forskning på følgende forhold: ? Mindre materiel nød og ulykke medfører ikke automatisk en større lykke og livsglæde. Det skyldes, at vi altid hurtigt tilpasser os de aktuelle materielle livsvilkår; der sker en hedonistisk tilpasning, kalder man det. ? Mennesket bliver heller ikke lykkeligere ved at sammenligne sig med andre, der har det værre end sig selv. Det er muligt, vi har det meget bedre i Danmark end i Afrika, men sammenligningen gør os hverken mindre gnavne eller salget af antidepressiver på vore breddegrader mindre. ? Endelig nytter det slet ikke at ruge over sine egne nederlag og skuffelser. Man kan binde sin identitet op på de ting, der er gået galt i ens liv, men gør man det, bliver det meget svært at holde vinteren ud. Personlige træk Men hvilke ting har så en positiv indvirkning på menneskers livslykke, og hvordan kan den vokse og blive bæredygtig? Til det sidste spørgsmål vil nogle forskere sige, at et menneskes lykke ikke kan vokse. Ethvert menneske har nu engang et bestemt gemyt, der ikke ændrer sig gennem livet. Inden for lykkeforskningen taler man her om det genetiske ”set point”, dvs. enhver af os har nogle definitive personlighedstræk og dispositioner, som betinger vores generelle oplevelse af lykke og glæde. Dette er Sonja Lyobumirsky enig i. Det genetiske ”set point” spiller en stor rolle - mellem 40 til 50 pct. i et menneskes tilstand beror på personlige træk og dispositioner. Men måden, hvorpå vi selv tager tingene - hvordan vi handler og tyder tilværelsen - kan der ændres på, og disse ændringer kan gøre et menneske mere lykkelig og mere stabilt og bæredygtig glad. Gode gerninger I en undersøgelse fra 2006 - “Achieving sustainable gains in happiness: Change your actions, not your circumstances” - konkluderer Sonja Lyobumirsky, at vejen til en mere stabil lykke minder om den puritanske version af den amerikanske drøm. Snarere end 

About the author (2007)

Sonja Lyubomirsky is Professor of Psychology at the University of California - one of the youngest people to attain the rank of full Professor in the University's history. She lives in Santa Monica with her family.

Bibliographic information